Smukke, smukke Sapa

Skal, skal ikke?

Naar man rejser som vi goer skal man hele tiden tage beslutninger: hvor skal vi sove, hvor skal vi spise, hvor laenge skal vi blive, hvad skal vi se, og hvordan skal vi rejse? (heldigvis er vi for det meste meget enige om det).

Vi havde vaeret meget i tvivl hvorvidt vi skulle tage til Sapa eller ej. Men efter at have vaeret i Vietnam i mindre end en uge, blev vi overbevidst om, at man ikke kan tage til Hanoi uden at se Sapa, for alle andre turister tog derop og talte saa godt om det. Grunden til at vi var mest i tvivl var bekymringen for om vores tidsplan kunne baere det, og saa var det ogsaa lidt fordi vi ikke gad trekke, som man skal paa mange af turene derop.

Beslutningen blev at vi selv arrangerede en togtur til Sapa, saadan saa vi tog et nattog loerdag aften, var der hele soendag, og tog et nattog tilbage soendag aften. (det er jo ogsaa en maade at spare penge og tid paa, fordi man faar to overnatninger i toget).

Togturen

Rejsen derop var i sig selv en oplevelse. Vi havde bestilt de billigste togbilletter man kunne faa, 20 dollar pr. person, pr. vej. Det betoed at vi skulle sove i oeverste etage i en 3-etagers koejeseng, i en 6-mandskabine. Maaske er det fordi der ikke saerlig tit er turister der koeber saa billige billetter, i hvert fald var der ikke noget af personalet, og heller ikke andre at passagerne, der talte et eneste ord engelsk. Saa det var en udfordring i selv at finde ud af hvornaar man skulle staa af. Men vi kom af det rigtige sted. Vi stod paa toget loerdag aften i Hanoi, og ankom til stationen i Lao Cai kl. 5 soendag morgen (eller det der i min verden stadig er nat).

Efter togturen foelte man sig helt fuld/soesyg efter at  have humplet rundt i 8 timer.

Smukke Sapa

Vi spiste morgenmad paa et fint hotel med udsigt ud over dalen, men vi var lidt skuffede, fordi der var saa taaget at man ikke rigtig kunne se noget. Det hele foeltes ogsaa lidt uoverskueligt om morgenen, fordi vi vidste at vi kun havde en dag, og vi anede stadig ikke hvordan vi skulle faa mest muligt ud af dagen, og det regnede.

Men i vores forsoeg paa at slippe vaek fra en meget trofast landsbykvinde, der ville have os med ud til hendes landsby der "kun" laa 12 km vaek, fandt vi det offentlige turistkontor. De anbefalede os at leje en bil med en guide og saa tage rundt og se det vi helst ville, saa det gjorde vi.

Didde proever paa at slippe vaek fra landsbykvinderne ...

Vandfaldet

Foerst saa vi "silver waterfall", der var et meget langt vandfald der snoede sig om bjerget, saadan saa det fra luften skulle ligne et soelv silketoerklaeder der var omkring bjerget.

Det var meget smukt, vi bliver aldrig traet af vandfald. Det burde vaere obligatorisk for alle mennesker en gang i sit liv at proeve at bade i et vandfald!  

Landsbyen

Vi blev sat af bilen, og gik den lille tur ned gennem landsbyen, som vores guide mente var 6 km. Igen maa det vaere pga. deres smaa ben, for den tur var max 3 km. Men det var en smuk tur ned til landsbyen, som laa i dalen, hvor der ikke var taaget. Saa man kunne rigtig nyde udsigten ud over rismarker, floden der snoede sig i dalen og bjergene, hvor der loeb smaa vandfald ned ad. Landsbyen i sig selv var ikke noget specielt, men det gaaturen var virkelig smuk!

Smukke risterresser

 

Vi var i Sapa paa det perfekte tidspunkt. Lige foer hosten. Her gaar en lokal kvinde og forbereder markerne.

Lige lidt til landmaendene - dette er hoestklar ris:) 

 Smukkere bliver det vidst ikke ..

 

En lokal snak

Det der gjorde vores tur rigtig god, var at guiden var rigtig god til at fortaelle. Hun snakkede ogsaa gerne om sig og hendes liv i en landsby. Hun var 24 aar, men lignede naermere en paa vores alder. Hun havde i 6 aar arbejdet som guide, havde en soen paa 2,5 aar og en mand der drak alle pengene op. Hun fortalte ogsaa at hun ofte havde hovedpine pga. alle de bekymringer hun gik rundt med. Hun havde oprettet sin egen bankkonto, som hendes mand ikke kendte koden til, for at have en chance for at have en opsparing. Hun havde giftet sig med hendes mand fordi hun elskede ham, men den eneste grund til at hun nu ikke blev skilt fra ham, var at det ville vaere synd for hendes dreng at skulle leve uden en far. 

Hun fortalte ogsaa at hun flere gange havde faaet tilbud fra udenlandske aeldre maend. Hun havde en veninde paa 22 aar, der var flyttet med en 42-arrig nordmand, til Norge, hvor de havde faaet et barn sammen. Nordmanden havde i forvejen en datter paa samme alder som hans nye kone, 22 aar. 

Men det virkede ikke som om at folk i landsbyen havde noget imod den slags.

Vores guide

Vi tog nattoget hjem soendag aften, meget traette, men ogsaa begge glade for at vi havde taget turen til Sapa, for det var det hele vaerd!